Københavns Kommune vælter sig i penge

Kommunekassen i København må snart udbygges gevaldigt, hvis politikerne bliver ved med at stable pengene i samme omfang som hidtil. Et foreløbigt udkast til regnskabet for 2002, som økonomiudvalget behandler på et møde i morgen, afslører to blanke milliarder kroner i kassen. Skulle pengene omsættes i skattenedsættelser, svarer de uforbrugte to milliarder kroner til tre procentpoint på kommuneskatten i København, som i år ligger på 32,3 procent. I 2002 blev skatten sat en anelse ned med 0,1 procent, og København ligger under landsgennemsnittet på 32,5, når amts- og kommuneskat lægges sammen. Dog ikke så langt nede som nabokommunen Frederiksberg med 30,8 i skatteprocent. Ingen skattelettelser De mange penge, som fylder både kassens bund og vægge, skyldes i høj grad, at de enkelte forvaltninger ikke har kunnet bruge hele budgettet for 2002 op. »Endnu er der ikke taget stilling til, hvad der skal ske med pengene, men formentlig overføres de til budgettet for i år. Men det er klart, at så store udsving kan vi ikke leve med, så regnskabet bliver en stor del af diskussionen forud for næste års budget«, siger miljøborgmester Winnie Berndtson (S), som under sin vikarperiode for overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) har fulgt arbejdet med regnskabet tæt. »Men at love skattenedsættelser nu er naturligvis helt hen i vejret. Det ville være utroværdigt«, siger hun. I det oprindelige budget for 2002 var der lagt 900 millioner kroner i kassebeholdningen som en slags reserve, og selv om den i løbet af året blev mere eller mindre spist op af tillægsbevillinger på 804 millioner kroner, er det ikke lykkedes at nå kassens bund. Når den alligevel svulmer skyldes det uforbrugte 1,9 milliarder kroner. Det er især på driften, at kommunen ikke har kunnet bruge pengene, og en del af forklaringen på for eksempel det sociale område er, at kommunen ikke kan finde grunde og ejendomme til de planlagte daginstitutionspladser.