Den amerikanske ambassadør for krigsforbrydelsesspørgsmål, Pierre-Richard Prosper, havde ingen overraskelser med i kufferten om den terrormistænkte dansker på Guantánamo, da han mandag indledte et todages besøg i Danmark. Pierre-Richard Prosper ville hverken komme ind på, hvor længe den danske fange skal blive siddende, eller om USA har beviser for hans forbindelse med terror. 'Kigger på den trussel, han vil være i fremtiden' »Vi har en masse informationer om den specifikke person, men jeg er ikke parat til at dele det med offentligheden. Men vi kigger på hans historiske baggrund, og den trussel han udgør ikke kun nu, men også fremover. Og med det vil vi lave en analyse af, hvad det næste skridt skal være«, sagde Pierre-Richard Prosper til det store presseopbud. »Vi er i en proces, hvor vi prøver at fastslå flere ting. Først vil vi prøve at forstå fangernes historiske baggrund, der bragte dem til Afghanistan og til en krig med terror. Derudover vil vi fastslå den trussel, de måske udgør, og som det tredje vil vi kigge på det kriminelle spørgsmål og finde ud af, hvad de skal sigtes for og hvornår«. 20 fanger står foran hjemsendelse Fem fanger er allerede sendt hjem, og lørdag kom det frem, at lederen af lejren på Guantánamobasen, general Geoffrey D. Miller, er parat til at løslade 20 mere. Efter et møde med udenrigsminister Per Stig Møller mandag morgen sagde Pierre-Richard Prosper at USA overvejer at løslade flere fanger. Det vil dog først ske, når det er fastslået, at de ikke længere truer det internationale samfund. Senere tirsdag skal Prosper mødes med repræsentanter fra Amnesty International i Danmark og Rehabiliteringscenteret for Torturofre på en hemmelig adresse i København. Herefter går turen til Stockholm, hvor Prosper skal tale med embedsmænd fra den svenske regering.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























