Smøleri med at sammenlægge politikredse

Hos politiet er man enig. Fra Rigspolitichefen og ned. Landets nuværende 54 politikredse bør lægges sammen til 25, så politiets ressourcer kan udnyttes bedre, end tilfældet er i dag. Den såkaldte Politikommission afleverede i februar sidste år - efter to års arbejde - en anbefaling om at sammenlægge politikredsene. Færre kredse flere betjente Dermed kan der spares en masse ressourcer på administration, som i stedet kan bruges på gaden. Ved at lægge de 54 kredse sammen til 25 kan der frigøres arbejdskraft svarende til omkring 600 betjente, forventer kommissionen. I høringssvarene til betænkningen anbefaler Rigspolitichefen stærkt forslaget, ligesom Politimesterforeningen og Politiforbundet i Danmark tilslutter sig. Betænkningen fra Politikommissionen har nu ligget på Justitsministeriets bord i over et år, uden at regeringen er kommet frem til en holdning. »Jeg ved ikke, om de har berøringsangst derinde. Men det er vigtigt, at der snart kommer en afklaring. Mange små kredse ligger underdrejet i øjeblikket, fordi usikkerheden, om de skal sammenlægges eller ej, gør, at man ikke er så interesseret i at investere i dem«, siger næstformand i Politiforbundet i Danmark, Peter Ipsen. Venter på justitsministeren Også Socialdemokraternes ordfører på politiområdet og medlem af retsudvalget, Per Kaalund, ser gerne, at regeringen snart melder ud, så der kan tages en beslutning. Han mener, at en sammenlægning af kredsene er helt nødvendig, både for at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne, og fordi at de små kredse har svært ved at løfte de tunge kriminalsager. »Jeg kan ikke se nogen saglig begrundelse for, at regeringen endnu ikke er kommet på banen, men det skyldes sikkert, at emnet er yderst ømtåleligt på lige fod med lukning af skoler, sygehuse og kaserner«, siger han. Han bakkes op af SF's retsordfører og formand for retsudvalget, Anne Baastrup, der opfordrer justitsministeren til at påtage sig lederrollen og hurtigst muligt komme med sit udspil. Hun erkender dog, at man i hendes eget parti har svært ved at blive enige. Justitsminister Lene Espersen (K) oplyser gennem sin pressechef, at sagen har ligget stille på grund af EU-formandskabet, og at regeringens holdning derfor endnu ikke er på plads. Regeringen vil drøfte sagen »i den nærmeste fremtid«, oplyser hun.