Et område, der var udlagt til et nu skrinlagt projekt med sportel, vandrerhjem og ungdomsboliger i Farum, foreslås nu anvendt til en moské, skriver Frederiksborg Amts Avis. Den konservative første-viceborgmester, Per Edrén, har ellers lagt en plan om en ny kirke på stedet i ønskerne til Regionplan 2005. Intet behov for nok en kirke Men Venstres byrådsmedlem Bent Jensen foreslår nu i stedet at lave en moské. »Mig bekendt har jeg ingen ønsker hørt om et behov for en tredje kirke i Farum. Det vil være mere relevant med en moské, blandt andet for at vise vejen for vore muslimske medborgere i byen«, siger Bent Jensen. Farum-S åben over for idéen Sabine Kirchmeier-Andersen (S) er åben over for en idé om en moské i Farum, og hun mener, at der også bør åbnes for mulighed for etablering af en muslimsk gravplads i kommunen.
V foreslår opførelse af moské i Farum
Lyt til artiklen