Landets sygehuse må i stigende grad benytte sig af vikarer for at få dagligdagen til at hænge sammen, viser tal, som Morgenavisen Jyllands-Posten har indsamlet hos amterne. Fem amter og Hovedstadens Sygehusfællesskab, som bl.a. driver Rigshospitalet, har på nuværende tidspunkt overblik over vikarforbruget i 2002. Landets ni øvrige amter har enten ikke gjort forbruget op endnu eller opererer slet ikke med en særskilt opgørelse over vikarforbruget. Kraftig stigning i Københavns Amt Københavns Amt oplevede den kraftigste vækst, idet vikarforbruget i 2002 på 127,7 mio. kr. var mere end en fordobling i forhold til to år tidligere. Stigningerne i amterne fra 2001 til 2002 ligger på mellem 13 og 67 procent. Kun Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) har formået at holde niveauet fra 2001. Årsagen er generel mangel på sygeplejersker Leif Flemming Jensen, der er formand for sundhedsudvalget i Københavns Amt, mener, at den væsentligste forklaring på stigningen i vikarforbruget er den generelle mangel på sygeplejersker. Dertil kommer, at regeringens ekstrabevilling på 1,5 mia. kr. i 2002 til nedbringelse af ventelisterne også har givet et større vikarforbrug.
Sygehusenes udgifter til vikarer eksploderer
Lyt til artiklen