Socialdemokraterne er parat til at acceptere en præsident som leder for fremtidens EU, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. En europæisk præsident får alarmklokkerne til at ringe hos danske unionsmodstandere, men Henrik Dam Kristensen, Socialdemokratiets EU-ordfører, er efter flere måneders tøven klar til at trodse modstandernes argumenter. »Idéen med at vælge en EU-formand for længere tid er rigtig, men det handler ikke om at give en mand lovgivningsbeføjelser. Vedkommende skal fungere som repræsentant for EU og give mere kontinuitet og stabilitet«, siger Henrik Dam Kristensen. EU-skeptikerne tager kraftig afstand fra forslaget. Dansk Folkeparti forudser, at en EU-formand vil flytte magten fra medlemslandene. »Det bliver et stort skridt i retning af Europas forenede stater. En fast formand vil tage magten fra de nationale formandskaber,« siger Peter Skaarup, Dansk Folkepartis EU-ordfører til avisen. Socialdemokratiet holder fast i, at en kommende EU-formand kun skal lede EU's topmøder, ikke det daglige arbejde i Ministerrådet, som stadig bør overlades til en form for nationale formandskaber, skriver Ritzau. Fogh er tilhænger Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er også tilhænger af, at EU udstyres med en fast præsident i Bruxelles. Han er parat til at erstatte den nuværende model, hvor formandskabet går på skift mellem medlemslandene, med en præsident, der vælges af EU's stats- og regeringschefer og skal styre hele unionen i en årrække. Mange små EU-lande er imod den faste præsident i Bruxelles, fordi de frygter, at de store lande altid vil sætte sig på posten. Det problem vil statsministeren løse ved, at de små lande får en garanti for, at de også får adgang til at sidde på posten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























