Søn afløser far som S-kandidat

Lyt til artiklen

Socialdemokraterne i Esbjerg og på Fanø har valgt Kim Mortensen, der er forstander på Esbjerg Højskole, som kredsens nye folketingskandidat. Dermed afløses tidligere trafikminister Helge Mortensen, der har besluttet ikke at søge genvalg, som kandidat af sin søn. Kim Mortensen var i 14 dage i efteråret 2002 den ene af Poul Nyrup Rasmussens to kandidater til ny næstformand i partiet. For at undgå et for formanden ydmygende kampvalg trak han sig, da Viborgs amtsborgmester, Bent Hansen, ikke ville vige pladsen. Sikker sejr Kim Mortensen er 39 år. Han blev valgt efter en urafstemning blandt kredsens medlemmer. Resultatet, der blev gjort op lørdag, viser, at Kim Mortensen fik 70 procent af de afgivne stemmer og dermed langt flere end de to andre kandidater tilsammen. »Esbjergkredsen har altid været en af Socialdemokratiets ideologiske højborge. Det er jeg garant for, at vi vedbliver at være«, siger Kim Mortensen, der i øvrigt er centralt placeret i arbejdet med at udarbejde et nyt principprogram for Socialdemokraterne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her