Kun iført ganske tyndt tøj og med lidt kiks og vand tilbage blev en ca. 20-årig mand til morgen fundet død i et lastrum på et polsk skib, der i aftes anløb Århus Havn. Ifølge politiet i Århus menes manden at være en blind passager, der formentlig er død af kulde i lastrummet under sejlturen fra Ghana til Danmark. Skibet var leaset af en ghanesisk reder. I havnebyen Tema i Ghana blev det lastet med nødder i tre af de i alt fire lastrum på skibet, og den 17. februar lagde skibet så fra kaj. Havnen i Århus var næste stop på ruten. Som sagen foreligger nu, er der ikke noget, der tyder på, at der skulle ligge en forbrydelse bag dødsfaldet, siger kriminalinspektør Ole Madsen fra Århus Politi. Den unge omkomne menes at være ghaneser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























