Bankfilialerne i de danske landsbyer er blevet det mest oplagte mål for bankrøvere. Finansrådets kontorchef Niels Crone Lyngkjær oplyser, at antallet af bankrøverier i Hovedstadsområdet 'kun' er steget fra 48 til 62 i årene 1996-2002. Men i den øvrige del af landet har bankerne oplevet en voldsom stigning fra 67 røverier i 1996 til hele 160 i 2002. Det er bankrøvernes skarpe fokus på landsby-filialer, der gemmer sig bag tallene. 'Klar tendens' »Tendensen er helt klar. Vi har set en kraftig stigning af bankrøverier i landsbyerne. Det er som om, bankrøverne spekulerer i, at det er sikrere at røve en bank på landet, hvor der er længere mellem politifolkene«, siger Niels Crone Lyngkjær. For eksempel var Holbæk Politikreds i 2002 en af de hårdest ramte kredse i landet. 18 gange oplevede bank-filialer at blive røvet, men ikke en eneste gang skete det i kredsens to største byer, Holbæk og Nykøbing Sjælland. 'Nemmere' at røve Røverne har i stedet været i aktion i mindre byer som blandt andre Tølløse, St. Merløse, Jyderup og Asnæs. »Det er fordi, vi i vores kreds har så mange landsbyer, hvor der ikke er ret mange kunder eller ansatte i filialerne. For bankrøverne er de filialer typisk nemme at komme til, nemme at overvåge og nemme at komme væk fra«, siger kriminalinspektør Per Heide. Pengeløse filialer I den lille landsby Fensmark nord for Næstved ligger der en filial af henholdsvis BG Bank og Diskontobanken på hver sin side af landsbyens gadekær. Og her bliver bankerne nu pengeløse, som konsekvens af at filialerne har været hårdt ramt af røverier. Fire røverier i Fensmark på syv år Senest blev Diskontobanken forrige torsdag ramt af det fjerde røveri siden 1996. Dermed kan Fensmarks borgere fra 17. marts ikke længere få udbetalt penge fra deres bankbøger, veksle checks eller betale regninger kontant i den lokale filial. 'Meget utryg' arbejdsplads »Vi bliver pengeløse, fordi det lige nu føles meget, meget utrygt at være medarbejder i filialen her i Fensmark«, fortæller afdelingsleder Mette Christiansen i Diskontobanken og agerer dermed helt i tråd med Finansrådets anbefaling. »Man er nødsaget til at gøre noget nu. Derfor siger vi til pengeinstitutterne: Prøv at begrænse kassebeholdningen ude i filialerne«, lyder det fra Finansrådets Niels Crone Lyngkjær. Bedre overvågning Folketingets Retsudvalg og Finansrådet skal i marts se på mulighederne for at forbedre bankernes overvågning. Udgangspunktet er dog at bevare det åbne bankmiljø, som der er tradition for herhjemme - Danmark har i årevis værget sig imod at indføre samme, kraftige sikkerhedsforanstaltninger, som mange andre lande har for ikke at optrappe røveriernes voldsomhed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























