Danske redere skal ikke længere kunne hjælpe diktaturstater som Sudan, Burma, Kina og Congo med at få våben til at undertrykke og forfølge minoritetsgrupper. Et bredt flertal i Folketinget finder det pinligt, at danske redere straffrit kan sejle våben til en række diktatur- og slyngelstater, og kræver muligheden for transporterne stoppet. De danske våbensejladser har haft politisk bevågenhed i mere end 16 år. I syltekrukken For to år siden nedsatte daværende justitsminister Frank Jensen en arbejdsgruppe. Efter regeringsskiftet har den fungeret som syltekrukke. Arbejdsgruppen skulle have været færdige 1. juli sidste år, men bare to møder er det blevet til. Sejladserne fortsætter I mellemtiden har danske redere straffrit kunnet forsyne diktaturstater som Sudan, Burma, Kina og Congo med våben. Både det svenske forskningsinstitut SIPRI og SiD betegner danske redere som nogle af de mest aktive våbentransportører. Frank J. kræver en forklaring Frank Jensen (S) vil kræve en forklaring på, hvorfor sagen er nedprioriteret. »Vi nedsatte selv arbejdsgruppen for at få fastlagt klare regler, så også rederier i Danmark har noget at rette sig efter. Det er uacceptabelt, at danske redere uforstyrret kan sejle våben til lande, hvor oppositionsgrupper bekæmpes med våben«, siger Frank Jensen. Han er en del af det flertal, bestående af oppositionspartierne, der vil kræve våbensejladsen stoppet hurtigst muligt. Kræver straf for transporter til forkerte stater De vil kræve, at danske redere skal straffes, hvis de transporterer våben til stater, der er omfattet af EU's våbenembargo. »Det er besynderligt, at det er muligt for danske redere at sejle våben til de lande. De skal kunne straffes - også selvom forbrydelsen sker uden for de danske grænser«, siger udenrigspolitisk ordfører i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup. SF: Chokerende Også venstrefløjen vil have sat fart på arbejdet på baggrund af Politikens artikler. »Jeg er chokeret. Der skal gøres noget, så vi ikke hører hjemme blandt slyngelstater«, siger SFs rets- og udenrigspolitiske ordfører Margrete Auken. Det var lørdag ikke muligt at få en kommentar fra justits- eller udenrigsministeren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























