Rektorer vil have mødepligt i gymnasiet

Peter Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, vil indføre undervisningspligt i gymnasiet og afskaffe fraværsgrænsen, der tillader eleverne at være væk i 10 procent af undervisningstiden. Det skriver Jyllands-Posten. »Eleverne spekulerer i fraværet og ligger på grænsen af det tilladte, og den holdning skal ændres. Når man går i gymnasiet, skal man passe undervisningen og kun være væk, når man er syg«, siger Peter Kuhlman. Hver tredje elev i gymnasiernes 3. g.-klasser er så ofte væk fra undervisningen, at de overskrider den tilladte grænse. Gymnasiet er en arbejdsplads Inspirationen fra folkeskolens metoder betyder dog ikke, at gymnasieeleverne skal finde kontaktbogen frem igen. »Eleverne skal selv udfylde en fraværsseddel, når de har været væk. Vi skal behandle dem som voksne, med tillid og respekt. Ideen er, at de unge skal tænke på gymnasiet, som var det en arbejdsplads. Et sted, man møder op, medmindre man er forhindret på grund af sygdom,« siger Peter Kuhlman. Elever tager godt imod forslaget Morten E. G. Jørgensen, formand for Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO), er glad for Peter Kuhlmans forslag. »Det er en god idé at afskaffe fraværsgrænserne, for systemet fungerer ikke. Tværtimod giver det mere fravær. Men spørgsmålet er, hvilke konsekvenser der skal tages i brug over for de elever, der fortsat har højt fravær,« siger han Peter Kuhlman mener, at det skal være op til den enkelte rektor og studievejleder at holde øje med elevernes fravær og vurdere, hvornår en elev skal op i fuldt pensum eller måske endda gå et år om. Frygter forskellige sanktioner Den holdning møder modstand hos formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly. »Fraværsgrænsen giver eleverne en retssikkerhed, som jeg ikke kan genkende i Peter Kuhlmans model. Afskaffer man fraværsgrænsen, vil det være helt op til den enkelte rektor at vurdere, hvornår der skal gribes ind. Jeg frygter, at det bliver svært at lægge en lige linje, for nogle rektorer vil gribe hårdere ind end andre,« siger Gorm Leschly. I dag er det få rektorer, der benytter sig af de sanktionsmuligheder, der allerede eksisterer. Kun 1-2 procent af gymnasieeleverne skal til eksamen 'under særlige vilkår', som betyder, at de skal op i fuldt pensum, efter at de har fået først en mundtlig, derefter en skriftlig advarsel. Og det er kun meget få, der bliver smidt ud af uddannelsen. Venstre positive Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Gitte Lillelund Bech, er positivt indstillet over for en kritisk gennemgang af fraværsreglerne. »Den nye gymnasiereform lægger op til mere individuelle vurderinger af elevernes studieegnethed. Venstre har derfor den holdning, at det enkelte gymnasium selv kan fastlægge grænserne for, hvor meget fravær der er tilladt. I princippet kan grænsen være på 2 eller 10 procent, bare rektor melder klart ud, hvor grænsen går,« siger Gitte Lillelund Bech.