Antallet af provokerede aborter i Danmark har sat ny bundrekord. I 2001 blev der foretaget 15.315 aborter. Det svarer til 351 færre end året før, og er kun halvt så mange som i 1975, viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen. I årene siden da er abortkvotienten dermed faldet fra 23,7 til 12,3 pr. 1000 kvinder i den fødedygtige alder. Sundhedsstyrelsen bruger et år til at opgøre aborttallene. Således vil tallet for 2002 først blive offentliggjort i 2004. De nyeste tal viser, at aborterne falder i alle aldersgrupper med undtagelse af de 35-39-årige. Den højeste abortkvotient har kvinder først i 20'erne, og der bliver foretaget væsentligt flere aborter i hovedstaden end i Ringkjøbing Amt.
Antallet af aborter falder fortsat
Lyt til artiklen