Lunken modtagelse af regeringens skatteudspil

Dårligere offentlig service, ringe effekt på danskernes lyst til at arbejde og skattelettelser, der hviler på et meget tvivlsomt økonomisk grundlag. Reaktionerne fra erhvervslivets organisationer, økonomer, fagbevægelsen og Kommunernes Landsforening på VK-regeringens skatteudspil står i skærende kontrast til de fire storsmilende ministre for finans, skat og erhverv, der med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) torsdag præsenterede planen for skattelettelser på 10,6 mia. kr. over fire år. Ingen hjælp til arbejdsmarkedet Professor i økonomi ved Århus Universitet og overvismand Torben M. Andersen mener, at der ikke er tale om en mirakelkur, fordi udspillet ikke får den store virkning på arbejdsmarkedet. Det synspunkt deles af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der mener, at råderummet kun er til stede, hvis det lykkes regeringen at få 50.000 flere i arbejde frem til 2010, og der skal yderligere tiltag til, før det kan ske. »Regeringen regner med, at både arbejdsstyrke, beskæftigelse og offentlig gæld udvikler sig som planlagt i 2010-planen. Samtidig har den sammenlagt skåret 1,8 procent af væksten i det offentlige forbrug, og det betyder, at der kan ansættes 15.000 færre end forudsat i 2010-planen. Man har delt ud af et råderum, som er yderst tvivlsomt«, siger økonom i AE Thomas V. Pedersen, der mener, at regeringen har solgt skindet før bjørnen er skudt. Politisk modstand Socialdemokraternes politiske ordfører, Frank Jensen er 'stærkt kritisk' over, at regeringen ikke anviser finansiering for skattereformen. Regeringen skubber store ubetalte regninger foran sig. Ældrechecken er kun betalt i år. Lavere tobak- og spiritusafgifter er kun finansieret et kvartal i år, men slet ikke næste år, forklarer han til Ritzaus Bureau. Brancheorganisationen Dansk Industri, Landbrugsraadet og Finansrådet mener, at udspillet vil gøre det mere attraltivt for folk på overførselsindkomster at gå på arbejde, men de kritiserer regeringen for, at effekten på arbejdsmarkedet i øvrigt er for ringe. Økonomer peger på, at regeringen kunne have fået langt større effekter på arbejdsudbuddet for de 10,6 mia. kroner.