Turister og politifolk så måbende til, da tre aktivister i formiddags hængte et fem gange fem meter stort banner ud fra Christiansborgs tag. Uden de store forhindringer lykkedes det de tre aktivister at få adgang til taget på Christiansborg, hvor de med banneret firede sig ned på siden af Statsministeriet. Her kunne turister, politifolk og tilfældigt forbipasserende så læse budskabet "Brothers in arms", som blev fulgt af en karikaturtegning af den amerikanske præsident George W. Bush, der var afbilledet som en våbenglad gorilla. Præsidenten var i følgeskab med den danske statsminister, der blev fremstillet som en mand i kvindeligt dansetøj og paraply. Væk med dansk støtte til krig På trods af de humoristiske toner, understregede den ansvarlige for aktionen, at bannerets budskab skam var alvorligt ment. »Banneret er en alvorligt ment opfordring til Anders Fogh Rasmussen om at sikre, at Danmark forlader den lille gruppe af lande, der betingelsesløst støtter en krig mod Irak«, sagde Mads Christensen fra nedrustningskampagnen i Greenpeace kort efter, at aktionen var en realitet. Ingen øget sikkerhed i Statsministeriet Politiet var hurtigt på stedet, men valgte i første omgang ikke at foretage sig yderligere, da aktivisterne ikke udgjorde nogen fare. Men aktivisterne kan dog se frem til en sigtelse for ulovlig indtrængen. Aktionen får ikke Statsministeriet til at stramme op på sikkerhedsprocedurerne. »Vi har den sikkerhed omkring statsministeren og ministeriet, som, vi mener, er nødvendig. Vi betragter det udelukkende som en demonstration, og ikke et sikkerhedsspørgsmål. Aktivisterne har jo ikke været inde i bygningen«, siger departementschef i Statsministeriet, Nils Bernstein
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























