Politi så halsklud som maskering

Lyt til artiklen

To betjente så en klud om halsen på en 19-årig mand som en maske, han lynhurtigt kunne trække op om hovedet i en demonstration ved Parken under landskampen mellem Israel og Danmark i april sidste år. Den unge mand er tiltalt for overtrædelse af maskeringsforbuddet under demonstrationer og risikerer en bøde på 1.000 kr. Ifølge anklageren er sagen den første i København om overtrædelse af den del af maskeringsforbuddet, der handler om blot at bære maskering på sig under en demonstration. »Vi var opmærksomme på maskeforbuddet og tænkte, at han tilhørte en voldelig kerne, der i givet fald ville iføre sig masken og deltage voldeligt i demonstrationen«, sagde den ene betjent onsdag i Københavns Byret. »Først sigtede de mig for gadeuorden, men så fandt de kluden, og så var det maskeforbuddet. De virkede meget ivrige for at få mig med på stationen«, sagde den 19-årige. Fremviste familiefotos Hans forsvarer, advokat Hanne Reumert, fremlagde et brev fra mandens mor og fotos fra en familiefest, hvor han ses med kluden om halsen. Moderen siger, at det "sorte bånd" i en periode var del af sønnens daglige påklædning og aldeles ikke en maske. Dommen afsiges 26. februar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her