Det private togselskab Arriva meldte sig i dag som villig til at drøfte kompensation til passagererne, når tog bliver aflyst - hvis det kommer til at gælde hele landet og dermed også omfatter DSB. Administrerende direktør i Arriva, Johnny Hansen, reagerede på baggrund af debatten i pressen, efter en uge hvor Arriva på tre hverdage erstattede omkring 20 tog med busser ud over de 25 togafgange, som det private selskab i forvejen er ved at erstatte med busser i Midt- og Vestjylland. Forskellige undskyldninger Samtidig kom det frem, at DSB også har mange aflysninger på nogle strækninger, især S-tog. DSB henviser bl.a. til dårlige spor, mens Arriva henviser til manglende lokoførere. Trafikordførerne fra Venstre og Dansk Folkeparti finder det rimeligt med erstatning til Arriva-passagerer, som skal køre med bus. Den konservative ordfører Kaj Ikast tvivler på, at det er muligt i forhold til prisaftaler om kollektiv trafik i amterne.
Arriva villig til at tale kompensation
Lyt til artiklen