Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vil give FN's våbeninspektører mere til tid at finde ud af, om Irak har ødelagt dets masseødelæggelsesvåben. »Det er kun rimeligt, at våbeninspektørerne får mere tid til at gøre deres arbejde færdigt. Men det er også vigtigt at fastholde et pres på Saddam Hussein«, sagde Anders Fogh Rasmussen i TV-Avisen i aften. Anders Fogh Rasmussen slår dog fast, at arbejdet med at undersøge Irak snart skal være gjort færdigt: »Vi taler snarere om uger end om måneder«. Men den danske statsminister vil ikke gå udenom FN for at finde en løsning på Irak-krisen. I en telefonsamtale for nogle dage siden med den amerikanske præsident, George W. Bush, fik Fogh at vide, at amerikanerne arbejder på, at der kan vedtages en ny resolution i FNs Sikkerhedsråd. »Og vi har hele tiden fra dansk side sagt, at eventuelle yderligere skridt mod Irak skal være forankret i Sikkerhedsrådet. Og det er fortsat regeringens opfattelse«, siger statsministeren til ritzau. Villy Søvndal: Fogh mærker vindretningen SFs udenrigspolitiske ordfører Villy Søvndal giver ikke meget for Anders Fogh Rasmussens udmelding lørdag aften: »Fogh stikker fingeren op og mærker vindretningen. Jeg mener, at statsministeren skal behandles som en tidligere ryger: De nyomvendte risikerer hurtigt at falde tilbage i vant gænge«, siger SFs Villy Søvndal.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























