Videnskabsminister Helge Sander (V) har besluttet at lade statskassen betale sidste måneds brandskade på Danmarks ældste kollegium, Regensen. Sander søger nu Folketingets finansudvalg om lov til at betale tre millioner kroner til reparation af skaderne, som Regensen ellers som selvejende institution selv skulle have forsikret sig for. Statens skyld at bygningen ikke var forsikret Videnskabsministerens beslutning skyldes, at staten er skyld i, at Regensens bestyrelse ikke har været opmærksom på, at institutionen selv stod for ansvaret for at forsikre sig. For nogle år siden dækkede staten nemlig ved en fejl skadesudgifterne ved en anden, mindre brand - men uden efterfølgende at fortælle Regensens bestyrelse, at den selv har pligt til at forsikre sig. Efter den seneste brand midt i januar stod Regensens bestyrelse så med håret i postkassen, da den troede sig dækket ind af statens selvforsikring. Regensen kunne henvise til en gammel skrivelse fra Finansministeriet, mens Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger (SFU) sagde nej. Branden raserede den gamle bygning 16. januar og var enten påsat eller en følge af uagtsomhed. Ilden begyndte i en sæk med tøj.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























