Der er blevet snydt med skatter og afgifter på slik, chokolade, sodavand, vin og øl i næsten hver anden af en række kiosker og dagligvarebutikker, som Told & Skat Sydsjælland mandag besøgte ved en kontrolaktion. I 10 af 23 kiosker og butikker, som myndighederne aflagde uanmeldte besøg, blev der således konstateret overtrædelser af lovgivningen. Efter nye regler, der trådte i kraft i december sidste år idømmes lovovertræderne nu skærpede bøder. Loven blev blandt andet skærpet som følge af en kontrolaktion, som Told & Skat gennemførte sidste sommer. Kontrollen viste, at næsten halvdelen af forretningerne brød reglerne. Told & Skat Sydsjælland oplyser, at aktionen fortsætter.
Kiosker snyder med afgifter
Lyt til artiklen