Nyt hf kan tabe unge på gulvet

Lyt til artiklen

De skæve og de langhårede. Det er dem, hf hidtil har samlet op og fået gennem uddannelsessystemet. Men den såkaldte 'sweeperfunktion' skal nu nedtones i reformen af de gymnasiale uddannelser. Det kan tabe unge på gulvet, advarer forskere, som har stået bag en fem år lang undersøgelse 'På vej mod et nyt hf.' 'De vil ikke finde sig til rette' »Vi risikerer at miste en gruppe, som er lidt ældre og ønsker en hurtig gymnasial uddannelse for at komme videre. De vil ikke finde sig til rette, hvis miljøet bliver for ungt og niveauet for lavt«, siger Sven Erik Nordenbo, lektor på Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet. I dag kommer halvdelen af hf-eleverne direkte fra 10. klasse, mens den anden halvdel har taget en omvej, før de nåede skolebænken igen. Hurtigere gennem systemet I stedet ønsker regeringen at give mulighed for hf direkte fra 9. klasse, og at hf tilbyder fagpakker, der målretter unge til de mellemlange uddannelser. Det er hensigten, at 10 procent af gymnasieeleverne skal over på hf. Formålet er at få flere unge hurtigere igennem systemet, og at der skal være større forskel på hf og gymnasiet. Hf som smutvej ingen god idé Men den primære aftager af de nye hf'ere, vil ikke vide af dem. De 23 Centre for Videregående Uddannelser (CVU'er), der dækker 80 procent af alle mellemlange uddannelser og har over 45.000 elever, advarer. »Vi kan ikke bruge nogen, som ikke har et fuldt gymnasialt niveau. Et hf som en særlig smutvej til de mellemlange uddannelser er ikke en god ide«, siger formanden for CVU-Rektorkollegiet, Knud Munksgaard. 'Chokerende' Rektor for Den Sociale Højskole i Esbjerg, Britta Martinsen kalder forslaget »chokerende«: »Man sender et signal om, at dem, der for eksempel skal undervise vores børn, ikke er de bedste. Man signalerer, at de dygtige skal i gymnasiet, og de knap så dygtige på hf«. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Ulla Tørnæs.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her