SF vil have EU-forbehold til afstemning

Tiden er løbet fra de danske EU-forbehold for retsligt og militært samarbejde, mener SF. Partiet foreslår forbeholdene forhandlet ind i den nye EU-kontrakt. Partiet er til gengæld fortsat imod den fælles mønt. SF's formand var selv med til at forhandle det nationale kompromis på plads, der førte til de oprindeligt fire danske EU-forbehold, der blev konsekvensen af danskernes nej til Maastricht-traktaten i 1992. I løbet af de mellemliggende år er tiden løbet fra unionsborgerskabet. Men SF mener imidlertid også, at det forsvarsmæssige og det retslige forbehold er forældet. SF vil have eftersyn Partiet støtter NATO's militære engagement på Balkan. Når EU overtager det arbejde, kan Danmark imidlertid ikke længere deltage på grund af forsvarsforbeholdet. Et forhold, der har fået SF til at revurdere sin oprindelige modstand. På samme måde trænger det retslige forbehold til at få et serviceeftersyn. »Og hvis de (forbeholdene) red.) ikke virker efter hensigten, så lad os prøve at få dem præciseret på en måde, så de lever op til hensigten. Men det skal selvfølgelig ske gennem en ny folkeafstemning«, mener Holger K. Nielsen. Den fælles mønt er SF dog stadig modstander af. Et EU-konvent arbejder under den tidligere franske præsident Giscard d'Estaings formandsskab for øjeblikket på en ny EU-traktat. Den skal effektivisere og forenkle EU-systemet, så det ikke bliver umuligt at træffe beslutninger, når EU udvides fra i dag 15 til i alt 25 medlemdslande. Konventet skal aflevere sit reformforslag til medlemslandenes regeringer til sommer. Derefter skal regeringerne forhandle om den endelige traktat til næste år. Og dens formuleringer skal, hvis det står til SF, indeholde de danske forbehold. Derudover foreslår SF,