SF foreslår ny folkepension

5.700 kroner mere om året til den enlige folkepensionist uden andre indtægter end pensionen, og 8.500 kroner ekstra til ægtepar i samme økonomiske situation. Sådan tegner husholdningsregnskabet anno 2013 hos de ældre, hvis SF kommer igennem med sit forslag til omfordeling af folkepensionen. Forslaget er netop smidt på bordet i forbindelse med forhandlinger mellem de såkaldte satspuljepartier i Folketinget - det er alle minus Enhedslisten og Dansk Folkeparti. »Målet er at give folkepensionister, som ikke har private pensioner ved siden af folkepensionen, lidt ekstra at gøre godt med. Og til gengæld tage fra dem, som har været heldige at have arbejde, som gav mulighed for at tegne pensionsforsikring ved siden af«, siger SF's Ole Sohn om baggrunden for forslaget, som Finansministeriet har regnet igennem. Forskellige stigningsprocenter Teknisk set består forslaget i, at folkepensionens to dele - grundbeløbet, som alle får, og pensionstillægget, som går til ældre uden andre indtægter - i modsætning til i dag får to forskellige stigningsprocenter. »Vi lader grundbeløbet stige langsommere og pensionstillægget lidt hurtigere. Det betyder en mere retfærdig fordeling af folkepensionen«, siger Ole Sohn, som samtidig ser et længere perspektiv i forslaget: »Med forslaget får vi også slået et hul i den automatik, at overførselsindkomsterne stiger i en grad, så samfundet har svært ved at bære det. På længere sigt, når flere og flere mennesker kun skal have grundbeløbet i folkepension, kan vi knække stigningskurven og dermed flytte penge til forskning, uddannelse eller andre sociale områder«, siger han. Pris for omfordeling: 130 mio. kr. I starten er der dog ikke penge at tjene på forslaget, fordi omfordelingen i begyndelsen koster op mod 130 millioner kroner. Forslaget skal forhandles i den kommende uge, og umiddelbart tager både Venstre og de konservative positivt imod forslaget. K: Der skal være incitament til opsparing »En meget sympatisk og rigtig tanke, for vi skal have gjort noget ved den evindelige stigning på overførselsindkomsterne«, siger socialordfører Charlotte Dyremose (K), som er indstillet på at se nærmere på forslaget. Dog har hun én stor betænkelighed: »Vi skal passe på med at fjerne incitamentet til selv at spare op til alderdommen. Hvis vi straffer dem, som gør det, holder folk måske op og tager i stedet til Lanzarote et par gange om året. Vi skal undgå den konsekvens«, siger hun. V: Risiko for forkert signal Hendes kollega i Venstre, socialordfører Eva Kjer Hansen, er også åben over for SF's forslag. »Det er et meget interessant udspil, som vi bestemt kigger nærmere på. Min betænkelighed går på, om der ligger et forkert signal i forhold til folkepensionens grundbeløb. Hvis folk begynder at føle den angrebet, står jeg af«, siger hun. SF: En lille mia. kr. i besparelse For SF er det konkrete forslag til satspuljeforhandlingerne et første skridt i forvandlingen af folkepensionen. I løbet af foråret tager partiet det næste med et forslag til en mere gennemgribende reform. »Vi vil foreslå, at man begynder at aftrappe folkepensionens grundbeløb, når folk har en indtægt på mere end 300.000 kroner ved siden af. Når indtægterne runder millionen, er grundbeløbet helt væk. Det vil spare samfundet for en lille milliard, hvis det blev indført i dag«, siger Ole Sohn. Ældremobiliseringen vil ikke have pillet ved grundbeløbet Ivar Nørgaard, der er formand for foreningen Ældremobiliseringen, mener, at det undergraver den danske velfærdsmodel, hvis man begynder at pille ved folkepensionens grundbeløb som en erhvervet rettighed for alle landets pensionister uanset indkomst. »Det er vigtigt, at alle får folkepensionens grundbeløb uanset deres indkomst. Det er meget farligt, hvis man helt afskaffer folkepensionen for en del af befolkningen, og den stiger i forvejen langsommere end lønudviklingen. Hvis man gør det, så får folkepensionen et deklasserende præg, så det kun er for fattige, og det er vi ikke tilhængere af«, fastslår Ivar Nørgaard. Ældremoblliseringen har 400.000 medlemmer.