Olietankeren "Acushnet" blev søndag aften trukket fri efter en grundstødning ved Hatter barn øst for Samsø, oplyser Søværnets Operative Kommando i Århus. Men kun for en stund. Det lykkedes for tre slæbebåde at bringe det aldrende tankskib flot, efter at det var blevet lettet for en del af sin last på 34.600 ton olie. Men bedst som man troede, at nu var olietankeren "Acushnet" trukket fri søndag aften efter at have ligget grundstødt ved Hatter barn øst for Samsø, gik tankeren på grund igen. Undervejs i aktionen faldt vandstanden tilsyneladende så meget, at tankskibet igen gik på grund. I praksis ligger tankeren stadig samme sted som før - blot er det aldrende tankskib vendt en halv omgang. Det oplyste Søværnets Operative Kommando i Århus søndag aften. »Det var som sådan ikke nogen teknisk eller mandskabsmæssig fejl, der fik aktionen til at mislykkes, men primært de fysiske omstændigheder med forskellen mellem høj- og lavvande«, sagde vagthavende officer i Søværnets Operative Kommando. Kun skrammer på skibet Dykkere fra Falck kunne dog lørdag formiddag konstatere, at der kun var skrammer på skibet under vandlinjen, og at der ikke umiddelbart var fare for et olieudslip. Den amerikanskejede tanker skal først en tur omkring Kalundborg Havn, hvor dykkere skal se nærmere på de eventuelle skader, som skibet har fået på skroget på det punkt, hvor den har stået på grund, og hvor dykkere ikke har kunnet undersøge den. Først når Søfartsstyrelsen giver grønt lys for videre sejlads, kan "Acushnet", der kom fra Letland, da det løb på grund, fortsætte sin rejse til USA.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen