DSB's koncerndirektør, Johannes Pedersen, kalder det en fordrejning af kendsgerningerne, når det påståes, at DSB ikke skulle have holdt sin del af en aftale med Arriva om udlån af lokoførere. Han peger på, at det af en aftale mellem DSB og Arriva fremgår, at de har aftalt at hjælpe hinanden med udveksling af lokoførerydelser. Koncerndirektør: »Grotesk« Men koncerndirektøren understreger, at der ikke er tale om, at DSB forpligter sig til at stille et bestemt antal lokoførere til rådighed. »Derimod er det en aftale om spillereglerne, når man udlåner til hinanden. En lignende aftale har DSB med godsselskabet Railion Denmark. Derfor er det helt grotesk at hævde, at vi ikke lever op til aftalen, og det gælder ikke mindst på den baggrund, at vi hele vejen igennem har ydet Arriva stor hjælp. Det har Arriva da også tidligere påskønnet«, siger Johannes Pedersen.
DSB: Vi overholder aftale med Arriva
Lyt til artiklen