Olietanker fanget på sandbanke

Olietankeren 'Acushnet' gik fredag morgen på grund ved Hatter Barn øst for Samsø. 'Acushnet' er bygget i Japan. - Foto: Søren Holmberg
Olietankeren 'Acushnet' gik fredag morgen på grund ved Hatter Barn øst for Samsø. 'Acushnet' er bygget i Japan. - Foto: Søren Holmberg
Lyt til artiklen

Tirsdag morgen skal tre slæbebåde på ny forsøge at få det grundstødte skib 'Acushnet' fri af havbunden øst for Samsø, hvor skibet sejlede på grund fredag morgen. Mandag aften blev det besluttet at lade det danske tankskib 'Laila Theresa' ligge på siden af Acushnet, og forsøge at få så meget som muligt olie ud af skroget, før de tre slæbebåde går i aktion igen. Det vil formentligt ske ved en 6-7-tiden tirsdag morgen, mens det stadigt er højvande. Andet forsøg Det er anden gang, at Søværnet Operative Kommando (SOK) forsøger at få det amerikanskejede tankskib fri. Første gang var søndag aften, hvor man kun fik drejet skibet en halv omgang, før det satte sig fast igen. Aftappes Siden da har flere tankskibe været oppe på siden af det grundstødte skib, og har tappet så meget som muligt af de 34.600 ton gasolie, som oprindeligt befandt sig i skibets indre. »Jo mindre olie der er i skroget, jo lettere er det at få fri af bunden. Så nu suger vi bare, alt hvad vi kan«, fortalte den vagthavende Helge Nielsen fra Søværnets Operative Kommando mandag aften. Greenpeace kræver øjeblikkeligt forbud Skibet er mere end 20 år gammel og et såkaldt enkeltskroget skib, til forskel fra de dobbelte og mere sikre skrog der er på nyere skibe. Derfor står skibet også på Greenpeaces international sorte liste over 3437 skibe, miljøorganisationen ikke mener bør have lov til fortsat at sejle. »Hvor mange gange skal det her ske, får der bliver gjort noget ved det? De her skibe skal gøres forbudte nu!« siger civilingenør Jacob Hartmann fra Gereenpeace. Ikke stor tiltro til Bendtse-initiativ Han giver ikke meget for, at Erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen er på vej med et forbud imod, at enkeltskrogede skibe kan besejle danske farvande med last af tung miljøskadelig olie. »Det er da fint nok at de ikke må komme i havnene, men al erfaring viser jo at de skibe, det går helt galt for, bare sejler igennem, det danske farvand. Og de vil jo ikke blive ramt at det kommende forbud«, mener Jacob Hartmann. EU-regulering på vej EU kommer sandsynligvis til sommer med et fælleseuropæisk forbud mod enkeltskrogede skibe, som EU's erhvervsministre har besluttet at indføre efter olietankeren 'Prestige's forlis ud for den spanske kyst. Skibets olielast har forurenet lange strækninger af den spanske og franske atlanterhavskyst.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her