Natur og miljø på skrump

Danmarks 13 amter og Bornholm skærer kraftigt ned på natur og miljøindsatsen i 2003. Et rundspørge gennemført af Politiken viser, at amterne samlet agter at spare 40-50 millioner kroner i år. Ingen amter sætter flere penge af, og kun tre områder - Bornholm, Fyn og Vejle Amt - holder udgifterne til natur og miljø nogenlunde i ro. Storstrøms, Nordjyllands og Århus amter hårdt ramt Større besparelser rammer især forvaltningerne i Storstrøms, Nordjyllands og Århus amter. Samme tendens fremgår af en undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening (DN). Især jordforurening og vandmiljø bliver ramt af sparekniven. »Der er gult kort til amternes indsats for det grønne i 2003«, opsummerer afdelingsleder Michael Leth Jess fra DN. Havde forventet større miljøindsats Han peger på, at amternes store aftale med Finansministeriet om økonomien for 2003 har fokus på sygehusområdet og kun nævner miljøet i forbindelse med 'digital udveksling af miljøoplysninger'. »Men samfundet står fortsat over for mange uløste opgaver på natur- og miljøområdet, og det havde været rimeligt at forvente en større indsats af amterne«, siger Michael Leth Jess. Masser af påtrængende opgaver DN mener, at amterne blandt meget andet bør lave indsatsplaner for grundvandet, kortlægge virksomhedernes anvendelse af problematiske kemikalier, holde bedre øje med landets 7.000 registrerede affaldsdepoter og forureninger samt øge naturplejen og -forvaltningen. Besparelserne ude i landet hos de offentligt ansatte, der skal udmønte en stor del af Danmarks natur- og miljøpolitik, følger efter statens ganske voldsomme barbering af sine miljøudgifter i 2002. Amterne, der årligt bruger omkring 1,4 mia. kr. på miljø og natur, har medansvar for, at Danmark får vendt den negative udvikling, der har ført til færre småsøer, moser, heder og enge. Nyt direktiv giver nye opgaver I de kommende år bliver der stor brug for amternes indsats i forbindelse med EU's habitatdirektiv, der betyder, at landbrug, skovbrug og andre former for erhverv ikke må forstyrre dyr og planter i beskyttet natur. Det direktiv betyder også, at regeringen ifølge en ny plan de kommende år vil overflytte penge fra vandmiljø til landmiljø og bruge færre penge på de to områder tilsammen, end man hidtil har gjort på vandmiljøet alene. Tæt på at være uforsvarligt En bevilling, som ifølge Danmarks Miljøundersøgelser er tæt på den nedre grænse for det fagligt forsvarlige, og som lægger yderligere pres på amterne. Formanden for Amtsrådsforeningens Miljø- og Trafikudvalg, amtsborgmester Carl Holst (V) fra Sønderjyllands Amt, siger, at besparelserne hænger sammen med, at amterne økonomisk har kniven på struben. Hellere spare på asfalt »Der er indført skattestop, og så er vi nødt til at se på alle udgifter. Jeg vil hellere spare på asfalt end sygehuse. Og generelt står det offentlige over for en så stor omstilling, at intet er helligt«, siger Carl Holst. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) påpeger, at miljøet ikke automatisk bliver forringet af lavere bevillinger. Schmidt: Jeg har sørget for mere skov »Måske får amterne mere ud af miljøpengene i dag - ligesom jeg har sørget for, at der bliver plantet mere skov for færre penge. Og under alle omstændigheder er 50 millioner ud af 1,4 milliarder kroner jo blot tre procent, og det finder jeg ikke alarmerende - set i lyset af, at amterne har behov for at flytte penge til andre opgaver, for eksempel sygehuse«, siger Hans Christian Schmidt. »Men amterne er vigtige spillere på natur- og miljøområdet, og vi følger løbende med i udviklingen i deres budgetter på området. Og skulle besparelserne fortsætte over flere år og få reelle konsekvenser, så vil vi naturligvis reagere«, tilføjer han.