Fængselsbetjente er gået i arbejde igen

Lyt til artiklen

En aftale om et kommende møde mellem de ansatte, ledelsen og en neutral person fra Kriminalforsorgen med henblik på at løse problemerne fik mandag aften fængselsbetjentene i Nyborg Statsfængsel til at indstille den overenskomststridige strejke. 'Utålelige arbejdsforhold' De ansatte har strejket på grund af de - ifølge medarbejderne - utålelige forhold på stedet. Ifølge talsmand for de strejkende fængselsfunktionærer Michael Ytting er betjentene gået i arbejde igen klokken 21.45 mandag aften. »De overvagtmestre, afdelingsledere og andre, der har været her i løbet af dagen, vil blive afløst af et hold fængselsbetjente, der møder ind på natholdet her til aften«, siger Michael Ytting. 'Manglende vilje i ledelsen' Han var fortrøstningsfuld med hensyn til det kommende møde, der er planlagt at skulle finde sted onsdag. Personalet gav tidligere mandag udtryk for, at det er ledelsens 'totale mangel på vilje og/eller evne til at samarbejde med personalet i såvel drifts- som sikkerhedsspørgsmål', der har ført til den overenskomststridige strejke. Ledelse forhandler med indsatte Fængselsbetjentene anklager blandt andet ledelsen for at forhandle med de indsatte bag om ryggen på personalet. »I konkrete tilfælde får de indsatte informationer fra ledelsen - også i ordens- og sikkerhedsspørgsmål - som samtidig forholdes de ansatte eller som først bliver meldt ud til samme på et langt senere tidspunkt«, skriver de strejkende betjente i en erklæring. Betjentene er også frustrerede over de store økonomiske besparelser, som Kriminalforsorgen står over for og som også rammer fængslet i Nyborg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her