'Gymnasiet er for alle'

Der var engang, hvor den hvide hue med det rubinrøde bånd og den sorte skygge var selve symbolet på stor viden og akademisk tæft. Det var dengang, da kun de få udvalgte forsømte foråret med eksamenslæsning og efterfølgende var klar til at kravle op ad stigen mod videnseliten. I dag vælger 35,9 procent af en ungdomsårgang at gå i det almene gymnasium, når de glade folkeskoledage er forbi. Nogle af dem går i den matematiske klasse, 2.z, på Gladsaxe Gymnasium - blandt andre Kristine Permild. Hun besluttede allerede i 8. klasse, at hun ville i gymnasiet efter folkeskolen, selvom hun ikke anede, hvor de tre år skulle føre hende hen - fremtidsdrømmene begrænsede sig dengang som nu til »noget med musik, sang og teater«. Skal være for alle Kristine Permild mener, at gymnasiet fortsat - inden for rimelighedens grænser - skal være tilgængeligt for alle, der har lyst til en alment dannende uddannelse. »Jeg er imod, at gymnasiet bliver for eliten. Det hedder det almene gymnasium, fordi det er for alle, og det skal det blive ved med at være««, siger Kristine Permild, der er overbevist om, at lysten og ikke evnerne er det væsentligste for et succesfuldt valg af ungdomsuddannelse. 'Det sociale liv' For hendes klassekammerat Ea Busch-Petersen var det i høj grad det sociale liv i forbindelse med gymnasietilværelsen, der fik hende til at sætte kryds ved det almene gymnasium. »Jeg synes, det er den enkeltes egne ønsker og behov, der skal komme i første række - for hvis det ikke er godt for én selv, er det nok heller ikke godt for samfundet««, siger Ea Busch-Petersen og fortsætter: »Jeg synes mere eller mindre, det skal være op til folk selv at bestemme, om de vil i gymnasiet. Der kan da godt være nogle, der senere finder ud af, at de har valgt forkert, men jeg synes ikke, at man kan sige, at så skulle de slet ikke have været der i første omgang«. Elevernes kødbog Den såkaldte »kødbog«, hvor eleverne fra Gladsaxe Gymnasium klassevis poserer for fotografen i almindelighed og potentielle kærester i særdeleshed, afslører, at 2.z for et år siden var fem flere end i dag. »Man ved jo ikke helt, hvad gymnasiet er, før man har prøvet det. Det er da ærgerligt at have valgt forkert, men det kunne lige så godt være gået den anden vej««, siger Ea Busch-Petersen. God idé med prøve På Lisbeth Torp fra 2.z virker tanken om en eller anden form for stopklods før gymnasiet ikke så skræmmende. Hun mener, at det ville være en god idé, hvis politikerne vedtog, at alle skulle aflægge en prøve, inden de begyndte i gymnasiet. Ikke så meget for at teste elevernes færdigheder, men mere for at gøre ansøgerne klart, hvad der venter dem - noget som også besøgsdage på gymnasiet og andre ungdomsuddannelser kan bidrage til, tror hun. Afviser ikke Lisbeth Torp er heller ikke afvisende over for barrierer undervejs i gymnasieforløbet, så eleverne ikke bare per automatik rykker op i 2.g og 3.g. Men barriererne må være relativt lette at forcere. »Det kunne være meget godt, hvis man satte en karaktergrænse for, om man kunne rykke op. Men grænsen skulle være meget lav - under 6 - for der skal også være plads til dem med lave karakterer. Gymnasiet skal ikke kun være for de bedste, men også for dem, der er der, fordi de virkelig har lyst til at være der««, siger Lisbeth Torp. Et filter er ok Klassekammeraten Jesper Gerdstrøm bakker hende - om end mere konsekvent - op: »Jeg synes, at en karaktergrænse ville være en udmærket måde at få filtreret dem fra, der ikke trives i gymnasiet. Der vil selvfølgelig altid være undtagelser, hvor der er en helt specifik forklaring på, hvorfor en elev har fået lave karakterer i en periode, men generelt er idéen udmærket. For hvis man ligger under dumpeniveau, kan man jo diskutere, om gymnasiet er det rigtige«, siger Jesper Gerdstrøm.