Minister: Overvågning tilladt

Hvis en kommune har mistanke om socialt bedrageri hos en enlig forsørger, må de ansatte godt køre ud til hendes adresse og tjekke, om hun taler sandt. Holder mandens bil jævnligt foran hendes hjem? Kommer og går han, som om han bor der? De skal blot holde sig på offentlig vej og inden for straffelovens rammer. De må altså ikke banke på for at komme ind. Det er det klare budskab, socialminister Henriette Kjær (K) nu sender til kommunerne, der i halvandet år har fanget færre sociale bedragere, fordi de ikke har turdet tage ud på de mistænktes adresser. Det skyldes en vejledning, som Indenrigsministeriet sendte ud i august 2001, hvor det blev forbudt at foretage »systematiske observationer« i adressesager. Vigtig overvågning Som Politiken skrev torsdag, har Henriette Kjær fremlagt et forslag til ændring af lov om retssikkerhed, der blandt andet skal begrænse socialt bedrageri. Forslaget rører imidlertid ikke ved muligheden for at observere mistænkte borgere, hvilket ifølge mange kommuner er et meget vigtigt redskab, men som samtidig er et politisk følsomt spørgsmål. »Med lovforslaget afskærer vi ikke kommunerne fra at gøre det, men vi tillader det heller ikke. Kommunerne skal holde sig inden for straffeloven, når det gælder, hvad man vil observere«, siger Henriette Kjær. Klart ja Henriette Kjær henviser til det almindelige retsprincip om proportionalitet, hvor de kommunalt ansatte konkret skal vurdere hver sag og ikke bruge mere indgribende midler end nødvendigt. Vil det sige, at hvis en kommune har en mistanke om socialt bedrageri, så kan den godt køre ud på adressen og foretage 10 observationer på offentlig vej for at tjekke, om mandens bil holder ude foran? »Ja«, siger Henriette Kjær. Budskabet er gode nyheder for kommunerne, siger juridisk konsulent i Kommunernes Landsforening Christel Petersen. Hun mener dog, at det kan blive svært at skelne mellem sager, der er rene adressesager og reguleret under CPR-loven, hvor det er forbudt, og sociale sager reguleret af lov om retssikkerhed, hvor det altså er tilladt. Jubel i Horsens I Horsens Kommune arbejder svindeldetektiverne under begge lovgivninger. »Det her vil vække jubel. Så kan vi igen foretage systematiske observationer, som kan bruges til at gribe flere i socialt bedrageri«, siger Helena Schjoldager i Horsens Kommune, der - som mange andre kommuner - har hentet færre penge hjem, efter at Indenrigsministeriet standsede de systematiske observationer. »Samtidig kan vi også henlægge flere sager. Hvis nu hans bil faktisk holder foran den adresse, han siger han bor på og ikke hos den enlige forsørger, så kan vi jo henlægge sagen og vores mistanke, og det sparer mange ressourcer«, siger hun. Utydelig mulighed Helena Schjoldager kritiserer Socialministeriet for ikke at beskrive muligheden tydeligt i loven om retssikkerhed. »Den tidligere socialminister sagde også, at vi godt måtte observere dem, men vi turde ikke, fordi Indenrigsministeriet sendte den vejledning ud. Så det er for dårligt, at de ikke skriver det nu, når de skriver så mange andre ting helt tydeligt i lovforslaget«, siger Helena Schjoldager. Nye muligheder Socialministeren understreger, at hendes forslag til ændringer i lov om retssikkerhed giver kommunerne nye muligheder for at bekæmpe socialt bedrageri, og at de bør bruge dem, før de overvåger borgerne. »Kommunerne får bedre muligheder for at stoppe de sociale ydelser, hvis borgeren ikke samarbejder. Her skal kommunerne være mere hardcore . De kan jo oplyse om, at kommunerne nu kan kræve pengene tilbagebetalt, og at borgerne kan få bødestraf, hvis de snyder«, siger hun. Ifølge ministeren slår forslaget fast, at for eksempel pædagoger og hjemmehjælpere ikke skal medvirke til systematiske observationer. Kommunerne kan - som de hele tiden har kunnet - spørge dem i konkrete sager, men de kan ikke blive pålagt at holde øje med borgerne eller indberette, hvis de ser noget mistænkeligt.