Under politibevogtning er byggearbejdere lige nu ved at 'rydde op' i Ungdomshuset på Jagtvej 69.
Bygningsarbejdere er i gang med at smide mælkekasser, malingbøtter, møbler og barrikader ud af et af vinduerne på husets bagside. Også de ting, som brugerne måtte efterlade i ejendommen, fjernes. Hvis de unge vil have dem tilbage, så må de gøre krav på dem over for ejeren af huset, frikirken Faderhuset.



























