Forsvaret under pres for mere åbenhed

Lyt til artiklen

Det danske forsvar skal være bedre til at fortælle om de danske soldaters aktioner i udlandet. Det mener en bred front af politikere og de danske soldater. Forsvarsminister Svend Aage Jensby er klar til at nedsætte en arbejdsgruppe allerede tirsdag, for at se om det er muligt at informere mere bredt om de danske soldaters aktioner bag fjendens linjer. »Jeg ønsker størst mulig åbenhed. men lad nu lige denne arbejdsgruppe komme med nogen vurderinger først«, siger Svend Aage Jensby til TV-Avisen. Politisk modstand Formand for Forsvarsudvalget, Helge Adam Møller (K)er ikke tilfreds med lukketheden, og han får følgeskab af både socialdemokraternes forsvarsordfører, Per Kaalund og SF's Villy Søvndal, der kalder informationspolitikken for »uden for al forstand«. Forsvarets begrundelse for at være lukket er, at det kan skade både soldater, pårørende og de militære aktioner, hvis der bliver fortalt om dem. Men soldaternes egen organisation er uenige i den betragtning, og mener ikke at større åbenhed vil skade. »Man er nødt til at fortælle offentligheden hvad man gør. Det koster skatteborgerne penge, når danske soldater i en lang periodeer udsendt opgaver i udlandet. Det skal også fortælles, at de danske soldater gør en indsats«, siger Gerhard Simonsen, der er næstformand i Centralforeningen for Stampersonalet i Hæren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her