Det danske forsvar skal på slankekur både i år og til næste år. Forsvaret har brugt for mange penge, og politikerne kræver, at budgetproblemerne skal klares med besparelser. Derfor skal forsvaret spare i alt en milliard kroner inden udgangen af 2004, og det kan næppe klares uden fyringer. Det budskab fik de omkring 30.000 ansatte i forsvaret kort før jul fra forsvarschef Jesper Helsø, der i en lang redegørelse til sine medarbejdere beklagede, at forsvarets ledelse ikke har været god nok til at styre økonomien. »Kassen skal stemme i 2004. De økonomiske realiteter betyder, at jeg er nødt til at foretage justeringer, som vil gøre ondt«, skrev Helsø til de ansatte. Siden har forsvarets ledelse arbejdet på et spareudspil, som ventes afleveret til forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) i morgen. Samme dag er personaleorganisationerne indkaldt til et ekstraordinært hovedsamarbejdsudvalgsmøde med Helsø. Færre øvelser »Vi har i årevis sagt, at der ikke var balance mellem opgaverne og økonomien. Nu er proppen sprunget af flasken, og de politiske realiteter er, at vi ikke får flere penge, og at det næppe kan klares uden afskedigelser. Det må vi forholde os til«, siger Finn Busse Jensen, formand for Centralforeningen for Stampersonel - forsvarets største fagforening. Finn Busse Jensen arbejder for, at besparelserne skal klares ved et mindre aktivitetsniveau for øvelser og ved at skære ned på opgaver. Han mener, at det kunne være en mulighed at indkalde færre værnepligtige og skære ned på aktiviteterne for reservepersonel. »Jeg vil kæmpe for, at der skæres opgaver væk i stedet for grønthøsterbesparelser over det hele«, siger Finn Busse Jensen. Hellere et mindre forsvar Den slags besparelser skal godkendes politisk af de partier, som står bag det gældende forsvarsforlig. Foruden regeringspartierne tæller forligskredsen Socialdemokratiet, de radikale og Kristeligt Folkeparti. De partier vil blive indkaldt, når forsvarsministeren har modtaget forsvarsledelsens sparekatalog. Formanden for Folketingets Forsvarsudvalg, Helge Adam Møller (K), er enig i, at grønthøsteren skal undgås. »Den metode skaber bare utilfredse soldater. Jeg vil hellere have et lidt mindre forsvar, som er 100 procent effektivt end et forsvar, der er lidt større, end vi har råd til«, siger Helge Adam Møller. Nyt forsvarsforlig Det princip præger også flere forsvarspolitikeres tanker om forsvarets fremtid på lidt længere sigt. Når forligspartierne i løbet af de kommende uger er færdige med den akutte spareplan, går de så småt i gang med forhandlingerne om et nyt flerårigt forsvarsforlig. Det skal være på plads om et års tid og gælde fra 2005. Flere partier har allerede indledt diskussionen, og forsvarsminister Svend Aage Jensby har nedsat en række arbejdsgrupper som led i forberedelsen til VK-regeringens udspil. Til sommer får politikerne også Rigsrevisionens analyse af forsvarets økonomistyring. Kortere værnepligt Et af temaerne bliver værnepligtens fremtid. De radikale vil gerne af med den, og tidligere forsvarsminister Jan Trøjborg (S) har åbnet for at skære værnepligten ned til få måneder. De konservative vil bevare et forsvar baseret på værnepligt. »Men jeg er med på at diskutere, om vi skal forkorte den, og jeg vil ikke afvise en halvering til fem eller seks måneder«, siger Helge Adam Møller. Også Dansk Folkeparti - som forventer at komme med i det nye forlig - vil bevare værnepligten. Der tegner sig også politisk vilje til at sammenlægge Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet. »Jeg har ikke lagt mig fast. Men ideen er værd at overveje meget nøje. Der foregår en del dobbeltarbejde, og andre lande har gjort det med succes«, siger Helge Adam Møller. Overordnet bliver ambitionen fortsat omstilling fra nærforsvar til internationale opgaver - og så er der bred enighed mellem politikere og forsvarets ansatte om at få gjort op med en udvikling, der har medført et fald i antallet af menige medarbejdere, men ikke i antallet af chefer. »Vi er opmærksomme på, at forsvaret er ved at blive lidt for tungt i toppen. Det skal vi have ændret«, siger Helge Adam Møller.