Et flertal udenom regeringen afviser forslaget om at gøre det dyrere og sværere at klage til Forbrugerklagenævnet. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) har foreslået at hæve prisen for at klage til Forbrugerklagenævnet fra 80 til 250 kroner. Klagere, der får ret, vil få deres 250 kroner tilbage, understreger Bendtsen. Desuden skal en vare i henhold til forslaget koste mindst 800 kroner for at man kan klage over dem, hvor grænsen i dag er 500 kroner. S og DF siger nej Hverken Socialdemokraterne eller Dansk Folkeparti vil imidlertid lægge stemme til forslaget, som ministeren dermed kan få mere end svært ved at samle flertal for. Et højere klagegebyr strider simpelthen mod regeringens skattestop, anfører Socialdemokraternes forbrugerordfører, Niels Sindal, og Dansk Folkepartis Colette Brix. De mener også, at forslaget vil få almindelige mennesker til ikke at klage. Forbrugerråd: For højt Heller ikke Forbrugerrådet støtter et højere klagegebyr. 800 kroner er alt for meget, siger direktør Rasmus Kjeldahl, som mener, at en pris på mellem 100 og 150 kroner er mere rimelig. Han afviser også forslaget med kun at gøre det muligt at klage over varer, der koster mindst 800 kroner. »Gennemføres forslaget, vil vi se prisen på bunker af elektronik blive fastsat til 799 kroner«, siger Rasmus Kjeldahl til De 3 Stiftstidender og JydskeVestkysten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























