Man kan ikke anbringe en person på Danmarks mest sikrede instution, Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland, alene fordi at forhindre, at personen får mulighed for at ryge hash. Det fastslog Retten i Nykøbing Sjælland torsdag, da den besluttede at ophæve farlighedsdekretet og dermed at overføre en 31-årig mand til en normal psykiatrisk afdeling. Retslægerådet underkendt Dermed gik retten imod indstillingen fra Retslægerådet og underkendte Justitsministeriet, der mente, at den 31-årige skulle blive på Sikringsafdelingen, da der var risiko for, at han igen ville blive farlig, hvis han på en normal psykiatrisk afdeling igen begyndte at ryge hash. Til gengæld fulgte dommer Henrik Hallenberg indstillingen fra lægerne på Sikringsafdelingen, der havde bedt om at få manden overført til en anden afdeling, fordi han i halvandet år på Sikringsafdelingen hverken havde været psykotisk eller vist nogen tegn på farlighed. Tæt overvågning tilstrækkeligt I sin kendelse skriver dommeren, at den 31-åriges ophold på Sikringsafdelingen har været helt uden problemer, at han er optimalt medicinsk behandlet, og at hans udgange til hospitalets terræn og til byen er sket helt uden problemer. Den eneste betænkelighed er risikoen for, at han kan få adgang til stoffer - »selv på en lukket afdeling«. Og den fare må kunne imødegås med mindre indgribende foranstaltninger, mener retten: »For eksempel tæt overvågning på en lukket afdeling og ledsagelse under udgange må være tilstrækkeligt«, skriver dommeren. Nervøs for ankesag Den 31-årige mand var tilfreds med dommerens afgørelse, selv om han var nervøs for, at Justitsministeriet nu vil anke sagen til landsretten. »Men det er da et skridt på vej ud«, sagde han i telefonen fra Sikringsafdelingen. Tilfreds advokat Hans advokat Henrik-Gjerner Hjørland var torsdag tilfreds med, at dommeren har lagt vægt på, hvad lægerne på Sikringsafdelingen har sagt og ikke på Retslægerådets frygt for, at den 31-årige igen skulle begynde at ryge hash. »Så skulle han jo sidde der til evig tid«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























