Antallet af danske børn involveret i mobning er faldet markant siden 1998. Faldet er dog alene sket inden for mobning, der finder sted 'nogle gange månedligt', mens andelen af børn, som mobbes eller mobber andre én eller flere gange ugentligt, stort set er uforandret. Det viser den nyeste undersøgelse fra Skolebørnsprojektet fra 2002, oplyser Afdeling for Social Medicin på Institut for Folkesundhedsvidenskab i en pressemeddelelse i dag. I 1998 blev hvert fjerde barn mobbet mindst nogle gange om måneden. Nu er tallet faldet til 11 procent. Samtidig er der sket et markant fald i antallet af børn, som mobber andre, nemlig fra 33 procent til 12 procent. Årsagerne til faldet er endnu ikke klarlagt, oplyser forskningsleder på Institut for Folkesundhedsvidenskab, læge Pernille Due. Men forskerne arbejder med den hypotese, at faldet især er slået igennem på de skoler, der har udformet og gennemført en mobbepolitik.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























