Vigtig dansk forskning gik tabt, da den amerikanske rumfærge 'Columbia' forulykkede på vej tilbage til Jorden. Rigshospitalets Hjerteafdeling deltog under rummissionen i et forsøg med at måle påvirkningen af hjerte og blodtryk på mennesker, der opholder sig i vægtløs tilstand. I forsøget indgik fire af de syv astronauter om bord på rumfærgen. »Vi har brugt tre års forberedelse på forsøget, og fik målinger af de fire astronauters hjerte og blodtryk inden rummissionen startede«, siger lederen af de danske rumforsøg, dr.med. Peter Norsk fra Rigshospitalets Hjerteafdeling til Ritzau. Underviste astronauter i forsøget Peter Norsk er netop vendt hjem efter ti dage i Florida, hvor han før 'Columbia's' afgang undersøgte og underviste de fire astronauter i, hvordan de skulle forholde sig under forsøget. Det var også meningen, at de danske forskere skulle have haft data fra målinger under rumfærgens flyvning, men det glippede, da en computer brød sammen. »På rumcentret lovede de, at data fra undersøgelsen under flyvningen ville blive sendt til Jorden senere, når computeren var kommet op at køre igen. Om det er sket, ved jeg ikke på nuværende tidspunkt, men jeg tænkte, bare det nu ikke går galt med de informationer«, siger Peter Norsk. Tyngdekraftens virkning på hjertet I forsøget indgik, at de danske forskere skulle undersøge hjertefunktion og blodtryk på de fire astronauter et par måneder efter rumrejsen. Forskerne ville med forsøget prøve at finde ud af, i hvor høj grad tyngdekraften påvirker hjertets pumpefunktion og blodtryk hos både raske og syge. Tyngdekraften påvirker hjertefunktionen, og ved at undersøge disse funktioner hos astronauterne, der i rummet befinder sig i vægtløs tilstand, hvor hjertet skal arbejde mindre, giver det ifølge Peter Norsk en viden om, hvor stor indflydelse tyngdekraften har på hjertefunktionen og blodtrykket. Samtidig har forskerne målt samme funktion hos både raske og hjertesyge danskere for at kunne finde ud af forskellen. Det danske forsøg kom i stand via den europæiske rumfartsorganisation ESA.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























