Selskabet Arriva Tog har indgået aftale med godstransportselskabet Railion (tidligere DSB-Gods) om udlån af lokoførere. Det sker efter, at Arriva i de første tre uger af året måtte aflyse 1,8 procent af sine afgange på grund af mangel på personale. Arriva oplyser, at det ikke har kunnet få uddannet nok personale og følgelig har aftalt med Railion om fra om en uge at låne lokoførere. Det britiske Arriva, der sidste år fra DSB overtog driften af 308 km jernbanestrækning i Jylland, kan dog ikke garantere, at der ikke vil kunne forekomme aflysninger, indtil uddannelsen af det næste hold lokoførere er afsluttet 1. marts. Administrerende direktør Johnny Hansen, Arriva Danmark, mener, at det er på tide, at der brydes med det aktuelle monopol på uddannelse hos DSB, så uddannelseskapaciteten bliver tilstrækkelig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























