Astrup kritiseres for at vildlede om sukker

Lyt til artiklen

Landets mest fremtrædende ernæringsekspert, professor Arne Astrup, er under beskydning for i årevis at have vildledt danskerne om sukker i sodavand. Venstres sundhedsordfører læge Jørgen Winther har rejst kritikken, og nu vil formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), vide, hvad man i det hele taget skal med Ernæringsrådet. Problemet er, at Arne Astrup mange gange har udtalt, at cola med kunstige sødemidler feder mere end cola med sukker, på trods af, at han selv har været med til at gennemføre en undersøgelse, der klart viser det modsatte. Undersøgelsen er lavet i 1994 eller 1995 - men endnu ikke offentliggjort i Ugeskrift for Læger. Den skal dog være på trapperne. Modsat resultat publiceret straks Nu siger Jørgen Winther så, at han siden er faldet over en anden sukkerundersøgelse, som Arne Astrup og Institut for Human Ernæring har været involveret i. Denne undersøgelse - 'Carmen-undersøgelsen' - er mere positiv overfor sukker, og den er blevet offentliggjort omgående. »Der tegner sig et billede af, at forskning som er skadelig for sukkerindustrien venter længe på offentliggørelse, mens forskning, der er gunstig for samme industri, offentliggøres med det samme«, siger Jørgen Winther til Ritzau. Spørgsmål fra sundhedsformand Oplysningerne får formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), til at spørge om, hvad offentligheden overhovedet skal med Ernæringsrådet, som Arne Astrup er formand for. »Hvis det offentlige Ernæringsråd skal fungere på den måde, synes jeg slet ikke man skal have et Ernæringsråd«, siger hun til Ritzau. Birthe Skaarup betegner Arne Astrups vildledning som 'kritisabel', og har på baggrund af Jørgen Winthers oplysninger stillet spørgsmål til sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om Arne Astrups rolle.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her