Stort pornoforbrug forvirrer unge

Lyt til artiklen

Drenge i alderen 14 til 17 år ser i gennemsnit 30 minutters porno om dagen, mens pigerne i den samme aldersgruppe nøjes med 6 minutter, viser en privat undersøgelse blandt 500 unge, som seksualrådgiveren Helge Myrup har lavet. Han holder årligt omkring 200 foredrag om sex på landets folkeskoler og arbejder som rådgiver i Lysthuset i Århus, hvor unge kan søge råd om sex. Giver følelse af mindreværd Undersøgelsen - der er den første af sin art - viser også, at over 90 procent af drengene ser porno på tv, internet og video. Blandt pigerne er det godt en tredjedel. Det store pornoforbrug er med til at forvirre mange af de unge og give dem en følelse af mindreværd, mener flere rådgivere, der arbejder med unge og sex. Er den for lille? »Jeg har mødt unge drenge, der er bekymrede for, om deres kæreste vil grine af dem, fordi de tror, at deres normale penis er for lille. I pornofilmene er de jo aldrig under 17 centimeter, og hvis det udelukkende er det billede, som drengene præsenteres for, så tror de til sidst, at det er normalen«, siger Helge Myrup. Han fortæller også om piger, der tror, de er unormale, fordi de aldrig har fået orgasme: »På film ser det jo så let ud«, siger han. »Blandt nogle af de unge, jeg møder, er der en del fokus på analsex, og det skyldes jo ene og alene det faktum, at analsex er en fast bestanddel af enhver pornofilm«. Ikke nødvendigvis mere eksperimenterende i dag Men det faktum, at de unge er blevet mere åbenlyst spørgelystne, når det gælder sex, er ikke ensbetydende med, at de er blevet mere eksperimenterende og grænseoverskridende. Det fortæller Per Straarup Søndergaard, der i bogen 'Ung i en pornotid' har interviewet omkring 20 unge om deres erfaringer med pornografi. »Mange unge er optaget af seksuelle eksperimenter. Det betyder dog langtfra, at de alle sammen kaster sig ud i dem. Men de har en forestilling om, at deres seksualitet hele tiden skal udvikle sig, og hvis den ikke gør det, er det et signal om, at der er noget galt«, siger han. Mere råhed og vold Heller ikke Brian Linke fra Foreningen Sex & Samfund mener, at de unge bliver mere rå og voldsomme i deres seksualitet på grund af pornoen. »Deres mange spørgsmål er et forsøg på at afklare, om de er normale. Det er det, de spørger sig selv og os om: Er jeg normal?«, siger Brian Linke.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her