Den ene såkaldte Tvindafhopper efter den anden vil som anklagerens vidner forsøge at pille Mogens Amdi Petersens forklaringer fra hinanden, når retssagen om groft underslæb og skattesvig fortsætter mod Tvind-toppen den 5. marts. Det står klart, efter at anklagemyndigheden er blevet færdig med sin liste over vidner, som den vil indkalde i sagen, skriver Berlingske Tidende i dag. Hele 15 af de 40 navne er frafaldne Tvind-folk, som ifølge avisens oplysninger under politiforhør har fortalt, at Mogens Amdi Petersen gennem alle årene i skjul har styret Tvind. En påstand som han selv har affærdiget igen og igen under retsafhøringer i december og januar.
Tvindafhoppere i kø for at vidne mod Amdi
Lyt til artiklen