Frifindelsen af fem mænd, der var tiltalt for gruppevoldtægt mod en 25-årig kvinde, skal nu behandles i landsretten. Ifølge TV2 har anklagemyndigheden valgt at anke dommen til Østre Landsret. Vicestatsadvokat Kim Christiansen øjner en mulighed for, at landsretten kommer frem til et andet resultat end dét, som retten i Frederiksberg kom frem til den 12. januar. Frivillig sex De fem mænd var tiltalt for at have voldtaget den 25-årige kvinde under en særdeles våd julefrokost den 8. december 2001. Kvinden har forklaret, at hun blev inviteret med op til festen, hvor hun senere blandt andet blev tvunget ud på et toilet og ned i en baggård, hvor flere af mændene voldtog hende. Mændene har undervejs i sagen erkendt at have været seksuelt sammen med kvinden. Men de har hævdet, at hun frivilligt gik med til at have sex med dem. To byretsdommere fulgte mændenes forklaring, mens den tredje mente, at mændene havde gjort sig skyldige i voldtægt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























