Sent mandag aften forsøgte politikere på kryds og tværs at forhandle sig frem til længden på den næse, finansminister Thor Pedersen (V) tirsdag får i Folketinget. Venstre og konservative er med på en næse, men langt fra så stor en næse, som venstrefløjen og de radikale ønsker sig. I midten af næse-diskussionen står så Dansk Folkeparti og afgør dermed den endelige størrelse. Regeringen vil under ingen omstændigheder være med til at bruge ord som 'kraftig' eller 'stor' om kritikken af Thor Pedersen. Der skal kort sagt kun stå 'kritik' - altså en helt almindelig næse i Folketingets jargon. Undskyldning fra Thor Pedersen Næsesnakken kommer i kølvandet på den redegørelse, som Thor Pedersen mandag afleverede til Folketinget. Her kryber finansministeren til korset efter fire måneders intens diskussion om sin moral og siger undskyld for store dele af forløbet. Det gælder blandt andet beskyldningerne om, at Thor Pedersen skulle have afgivet forkerte oplysninger til Folketinget, som Politiken afslørede kort før jul. Thor Pedersen siger også undskyld for at have brudt landbrugsloven og sommerhusloven, og dermed fik han lukket alle de juridiske diskussioner. Kraftig kritik fra oppositionen Tilbage er så moralen, og den beskæftiger finansministeren sig ikke med i sin redegørelse, hvilket fik ikke bare kritik - men kraftig kritik - fra oppositionen. Det gælder blandt andet de to naturstier, som Thor Pedersen pløjede op, så turister og naboer ikke længere kunne komme ned til Isefjorden og nyde udsigten. I redegørelsen står bare, at det ikke er forbudt at pløje naturstier op. »Det største kritikpunkt er sådan set, at finansministeren ikke forholder sig til det moralske ansvar«, siger Socialdemokratiets Thomas Adelskov. SF: Træd tilbage Det samme siger SF, som mener, at den del halter så meget hos finansministeren, at han bør træde tilbage. »Det væsentlige er at sige, at man har et moralkodeks som minister, som man skal tænke ganske alvorligt over. Og den synes vi, at Thor ganske alvorligt har svigtet«, siger SF's Kristen Touborg, som dog står helt alene med sit bastante krav. Ikke engang Enhedslisten - som ellers er kendt for at se rødt, når en borgerlig minister kludrer - støtter kravet. Med sin undskyldning er det regeringens forventning, at Thor Pedersen endeligt har fået lukket sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























