»Det kører i ring«, sagde Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, efter mindre end én times debat om Thor Pedersens personlige moral i Folketinget i tirsdag aften. Og det var statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tilsyneladende enig i. I hvert fald forlod han sin plads i folketingssalen og brugte i stedet tiden på at småsnakke, drikke kaffe og læse avisen fra sin gamle hjemegn - Viborg Stifts Folkeblad. Debatten blev en gentagelse af de sidste fire måneders afsløringer af Thor Pedersens brud på landbrugsloven, sommerhusloven og fejlagtige oplysninger til Folketinget. Almindelig næse Spørgsmålene måtte Venstres Jens Rohde svare på, mens finansministeren selv befandt sig i Bruxelles, og det fik denne kommentar fra Rohde: »Jeg ville gerne have været denne sag foruden - og jeg ville også gerne have været foruden at stå her til aften«. Men han slap ikke. Inden debatten havde Jens Rohde på forhånd sikret sig, at næsen til finansministeren blev af den helt almindelige slags. Dansk Folkeparti stillede nemlig beredvilligt op og hjalp Venstre og de konservative i land. Sammen udtrykte de tre partier kritik af finansministeren. Det betød, at SF, Socialdemokratiet, Kristeligt Folkeparti og de radikale sad tilbage uden flertal for at komme med en »stærk kritik« af finansministeren. Helt alene sad til gengæld Enhedslisten med deres helt eget forslag til vedtagelse. Den lød, at Enhedslisten opfordrede statsministeren til at finde en helt ny finansminister, der både har vilje og evne til at overholde landets love. Det forslag fik kun Enhedslistens egne stemmer. Dansk Folkeparti som redningsmand Lige efter Thor Pedersen fik Dansk Folkeparti den største opmærksomhed, fordi partiet reddede regeringen fra den helt store næse. Og det fik oppositionen til at beskylde ordfører Kristian Thulesen Dahl for dobbeltmoral. Partiet har nemlig forsøgt at gøre det til sit varemærke at holde magthaverne i ørerne. »Hvor meget har Dansk Folkeparti fået for det her«, spurgte SF's Villy Søvndal og blev bakket op i sin kritik af resten af venstrefløjen, og dermed overtog Kristian Thulesen Dahl ufrivilligt rampelyset fra Thor Pedersen. »Vi har kun kigget på sagens substans, og vi mener ikke, at den kan holde til mere«, svarede Kristian Thulesen Dahl. I Bruxelles, hvor finansminister Thor Pedersen var til EU-skattemøde, havde Folketingsdebattens egentlige hovedperson denne kommentar: »Jeg henholder mig til, hvad Folketinget beslutter. Det har jeg ingen problemer med.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























