Sygehuse må vente på ekstrabevilling

Lyt til artiklen

Selv om de danske sygehuse har vist, at ekstra bevillinger har betydet kortere ventelister til flere typer operationer, så vil både indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og støttepartiet Dansk Folkeparti vente med at love flere penge til resten af 2003. Det har Amtsrådsforeningen ellers krævet. Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, siger til Ritzau, at Dansk Folkeparti først vil afkræve ministeren et regnestykke for, hvornår indeværende års ekstrabevilling til nedtrapning af ventetider på operationer er ædt op. Amternes socialudvalgsformand, amtsborgmester Bent Hansen (S), spår, at det vil ske allerede til maj, forud for regeringens budgetforhandlinger med amterne fra slutningen af maj, som Løkke Rasmussen vil afvente, før han tager stilling. »Hvis ikke amterne får knap en milliard ekstra kroner, vil ventetiderne begynde at vokse igen i løbet af årene. Det er ikke noget, jeg tror. Det er noget jeg ved«, siger amtsborgmesteren. På linje med ministeren anfægter Thulesen Dahl, at pengene i den såkaldte Løkke-pose er opbrugt allerede da. »Det kan være maj eller det kan være august - det er ikke til at vurdere. Men jeg tager ikke umiddelbart Bent Hansens vurdering for gode varer. Men vi skal selvfølgelig sikre, at puljen ikke render tør den 1. maj, så man skal forhandle om noget, der først træder i kraft senere. Vi må ikke have et slip, så der pludseligt opstår en demotivering på hospitalsafdelingerne. Men det er ikke noget, vi forlanger en løsning på lige i morgen«, siger Thulesen Dahl. Lavere ventetider på 18 områder I det seneste halve år har hospitalerne hugget grundigt ind på ventetiderne til forundersøgelser og operationer for de 18 typer, der er udvalg som indsatsområder, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet gjort op. Gennemsnitligt er ventetiden for forundersøgelser faldet fra 11 uger til ni uger, mens ventetiden for selve operationen er faldet fra 15 uger til 13 uger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her