Dronning Margrethe gør så fine fremskridt efter operationen onsdag, at hun fredag har været oppe at gå et par gange, oplyser hofmarskal Søren Haslund-Christensen. Ifølge hofmarskallen er fremskridtene så gode, at regentens besøg i Japan til april formentlig ikke kommer i fare. Rejsen gennemføres som planlagt »Jeg har netop i dag holdt møde med den danske ambassadør i Tokyo, og vi håber bestemt, at besøget gennemføres som planlagt«, siger Haslund-Christensen til Ritzau. Regentparret og muligvis også kronprinsen skal efter planen på statsbesøg hos den japanske kejserfamilie fra 5. til 12. april. Udskrives i slutningen af ugen Hofmarskallen regner i øvrigt med, at dronningen udskrives fra kommunehospitalet i Århus i slutningen af næste uge. Herefter skal hun igennem en vis genoptræning af den opererede ryg.
Dronning Margrethe i bedring
Lyt til artiklen