Olieselskab rejser millionkrav mod Greenpeace

Verdens største olieselskab, ExxonMobil, går nu rettens vej for at få erstatning fra miljøorganisationen Greenpeace, der sidste år blokerede 28 tankstationer i Luxembourg. ExxonMobil kræver over 1,7 millioner kroner i erstatning for tabte indtægter for aktionen, der blev gennemført af 600 aktivister, heraf 18 danskere. Den ulovlige blokade blev gennemført op til FN's klimakonference i New Delhi. Protesten var rettet mod Esso og dermed olie- og kemikaliegiganten ExxonMobil. Exxonmobil laver 'grov og vedholdende manipulation' Påstanden fra Greenpeace er, at ExxonMobil gennem ti år har stået for en »grov og vedholdende manipulation« i forhold til den menneskeskabte drivhuseffekt. I en kommentar til sagsanlægget siger adm. dir. Pascal Husting fra Greenpeace Luxembourg, at »Esso prøver at knuse al modstand ved at trække alle dem, der tør protestere, for retten«. Flere sager undervejs Flere andre retssager er også på vej, men Pascal Husting fastslår, at selv om Esso sagsøger Greenpeace overalt i verden, så stopper kampagnen mod ExxonMobils klimapolitik ikke. Greenpeace ser ExxonMobils politiske og økonomiske påvirkning af amerikanske politikere med præsident George W. Bush i spidsen som en af hovedårsagerne til, at USA ikke vil godkende Kyotoaftalen, der er tiltrådt af 101 lande. Af I-lande har kun USA, Rusland, Australien, Schweiz, Monaco og Liechtenstein ikke ratificeret aftalen. 'Pennefører for Bush' klimapolitik' Aktionen foregik i Luxembourg, fordi det lille EU-land sælger benzin og diesel til så favorable priser, at mange bilister og chauffører gerne kører en omvej for at tanke. Under aktionen blev der opsat bannere med teksten 'Esso No 1 climate criminal'. »ExxonMobil har været pennefører for Bushregeringens klimapolitik. Formålet med aktionerne er at drive en kile ind mellem ExxonMobil og George W. Bush«, siger klimamedarbejder Tarjei Haaland fra Greenpeace. Håber på politisk systemskifte Håbet er, at forbrugere og aktionærer får presset ExxonMobil så meget, at der sker et politisk systemskifte i virksomheden, der omsætter for over 1.600 milliarder kroner eller 3-4 gange så meget, som den danske stat. Det årlige overskud er på cirka 100 mia. kr. Holder fast i olien og kemikalierne Mens olieselskaberne Shell og BP bakker Kyotoaftalen op og investerer i solceller, biomasse og andre former for grøn energi, så holder ExxonMobil fast ved sine kerneområder - olie og kemikalier. På sin hjemmeside afviser ExxonMobil at være klimafjendsk: ExxonMobil satser på energibesparelser, effektiv udnyttelse af brændsler ved samproduktion af el og varme, forskning i brændselsceller og massiv støtte til skovrejsning. Og ExxonMobil mener, at man godt kan arbejde for at mindske menneskets påvirkning af Jordens klima uden at støtte Kyotoaftalen.