Socialministeren afviser kommunernes ønske om at få lov til at opkræve bøder hos forældre, der henter deres børn for sent i daginstitutionerne. Hun mener, at hvis problemet virkelig er stort nogle steder, må det løses via dialog og ikke med bøder. Børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) har foreslået, at det skal koste bøder at komme for sent. Formanden for Børneudvalget, Roskildes borgmester, Bjørn Dahl (V), oplyser, at flere kommuner oplever stigende problemer med unge karriereforældre, som henter deres børn efter lukketid, fordi de prioriterer arbejdet. Derfor vil kommunerne gerne have socialministeren til at ændre loven, så de kan få lov til at straffe de forsinkede forældre med bøder. »Hvis der er børn, som gentagne gange bliver hentet sent efter daginstitutionens lukketid, så er der tale om omsorgssvigt, og det problem kan slet ikke løses med bøder«, siger socialminister Henriette Kjær (K) til Ritzau. Også Venstres socialordfører, Eva Kjær Hansen, afviser forslaget med den begrundelse, at det er en dårlig løsning for barnet. Stikprøver bekræfter problem KL har foretaget en stikprøve i en række kommuner, og her bekræftes problemet. Ministeren vil i første omgang bede Kommunernes Landsforening skaffe sig et mere konkret overblik over det påståede problem. »Hvis det viser sig, at der virkelig er mange forældre som jævnligt henter deres børn 10-15 minutter for sent, så kan det godt være, at jeg kan overtales til et bødesystem. Men som udgangspunkt er der tale om omsorgssvigt over for børnene, og det problem skal løses med dialog fuldstændig som, hvis der f.eks. var tale om alkoholiserede forældre«, siger Henriette Kjær.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























