Dansk holdning til Hizb-ut-Tahrir uændret trods tysk forbud

Lyt til artiklen

Regeringen vil vente på den igangværende undersøgelse af Hizb-ut-Tahrir, før den beslutter om det muslimske parti eventuelt skal forbydes. Det siger justitsminister Lene Espersen (K) efter, at partiet i dag blev forbudt i Tyskland. »Nu må rigsadvokaten i første omgang få lov til at lave sin undersøgelse for sig selv, og så hører vi vel noget på et tidspunkt«, siger justitsministeren til Ritzau. Rigsadvokat Henning Fode har i nogen tid overvejet, om han kan bruge grundlovens paragraf 78 om voldelige foreninger til at søge Hizb-ut-Tahrir opløst ved dom og dermed forbudt. Han vil dog i første omgang afvente den endelige dom i racismesagen mod partiets danske talsmand, den 31-årige Fadi Ahmad Abdel Latif. Han er idømt 60 dages betinget fængsel for at have overtrådt straffelovens racismeparagraf, men har anket dommen. Forbudt i Tyskland Tyskland forbød tidligere i dag den militante, islamiske organisation Hizb-ut-Tahrir. »Organisationen strider imod den tyske folkeforståelse«, sagde den tyske indenrigsminister Otto Schily i dag til tv-stationen ARD. Det bliver nu op til det tyske Verfassungsschutz at holde øje med Hizb-ut-Tahrir, der har vakt stor opsigt ved et arrangement på Teknisk Universitet i Berlin, hvor den drev hetz mod israelerne med 'ondskabsfulde antisemitiske paroler'. Hizb-uh-Tahrir er forbudt efter den nye tyske terrorlovning, der tidligere har været brugt til at forbyde den arabiske organisation Al Aqsa.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her