Det tager længere tid at behandle asylansøgeres sager under VK-regeringen end det gjorde under den foregående SR-regering. Udlændingestyrelsen brugte sidste år i snit 210 dage til at afgøre en persons asylansøgning mod 203 dage under SR-regeringen, oplyser integrationsminister Bertel Haarder (V) i et svar til Folketingets integrationsudvalg. SF's ordfører, Kamal Qureshi, kalder det »dybt forargeligt«, at regeringen på den ene side strammer op over for asylansøgere og indvandrere, men på den anden side ikke har hjulpet dem med at få en hurtigere afklaring på deres fremtid her i landet. Støtte fra Dansk Folkeparti SF får opbakning fra Dansk Folkeparti. Næstformand i partiet, Peter Skaarup, kalder det »helt utilfredsstillende«, at sagsbehandlingstiden er vokset under den borgerlige VK-regering. »Det er et alvorligt problem, som må og skal nedbringes«, siger Peter Skaarup. Integrationsministeriet forventer dog, at sagsbehandling i år kan bringes ned til omkring tre måneder - altså 90 dage - for de asylsager, som er kommet til siden januar 2003. Det skyldes, at Udlændingestyrelsen har fået høvlet antallet af verserende sager ned fra 4600 sidste år til knap 1700 sager ved udgangen af 2002.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























