Den udskældte direktør for Institut for Miljøvurdering, Bjørn Lomborg, får snart en klage på halsen, fordi han har sagt nej til at holde et foredrag. Klagen kommer fra foreningen David, som repræsenterer de ansatte i amternes miljøforvaltninger. Foreningen ville gerne have Bjørn Lomborg til at tale på foreningens årsmøde til september, siger bestyrelsesmedlem Bente Hansen fra Vejle Amt. Men instituttets svar kom bag på hende. Svaret var nemlig, at han ikke havde tid til at deltage i egenskab af direktør, men at han kunne hyres gennem ARTE, hvor det koster 24.500 kroner at få Lomborg på besøg. Bjørn Lomborg bekræfter, at Institut for Miljøvurdering har sagt nej til foreningen, fordi han dagligt får to-tre henvendelser om at komme ud og holde foredrag. I stedet har instituttet tilbudt at sende en anden repræsentant.
Lomborg siger nej til at tale for miljøfolk
Lyt til artiklen